fredag den 26. oktober 2012

Gave og projekt

Efter nogle hårde uger på arbejde fik alle en lækker gave, med masser af gode sager :-)

 
Så er der lidt til en hyggeaften med manden eller til når jeg skal fortsætte mit projekt - mit strikkeprojekt. Jeg er gået i gang med en babyvest/undertrøje  eller måske nærmere børnevest/undertrøje, da det er meningen den skal være til Josefine. Jeg bruger denne opskrift som inspiration. Jeg kan nemlig ikke bruge størrelserne, da hun er lidt større. Jeg har derfor forsøgt at forstørre ved at lægger nogle masker til i bredden og så gøre den længere, så håber jeg den kommer til at passe. De skrider frem, men er fortsat kun ved forstykket og skal til at begynde på kanphullerne... Jeg strikkede en lignede sidste vinter til Emma, som hun brugte, men som er for lille nu, så dette er kun mit andet forsøg, men håber på det bedste. Indtil videre ser det sådan ud:
 


Nederst er den sidste vinter, mit første strikkeprojekt siden folkeskolen!

Nu kalder sengen har en travl weekend forude, men diverse ting der skal ordnes, håndboldkamp, færdiggøring af noget af en dåbsgave (det får i at se en anden dag) som skal bruges søndag, hvor vi skal til barnedåb. God weekend:-)

lørdag den 20. oktober 2012

Blog og bånd

Det er efterhånden ved at være meget længe siden min sidste opdatering... Alt for længe... Jeg har dog fulgt med på sidelinjen, men ikke rigtig fået skrevet noget selv, selvom lysten har været der, synes jeg ikke rigtig tiden har været der. Men med nyt arbejde med færre timer, og dermed mere overskud, så  skal det være, nu skulle jeg gerne få bloggen opdateret jævnligt.

Selvom jeg har ikke har blogget har jeg været kreativ og fået syet nogle ting til pigerne og der kommer mere fremover, så vil jeg også vise billeder af det.

For noget tid siden fik jeg en masse bånd. Ved ikke rigtig hvad det er for noget bånd og hvad det egentlig skal bruges til, men det er i hvert fald fra tilbage i tid, måske ligefrem retro. Det er dog ikke noget bånd jeg selv får brugt, så min tanke er at sælge det. Nogen der har lyst til at købe eller kender nogen, så send mig endelig en mail. Prisen ved jeg ikke, men er åben for bud:-)


Opdateringen af bloggen var en af dagens ting på to-do listen, så "hak" ved det og så videre til næste punkt :-)

God aften til alle