torsdag den 19. april 2012

Lidt kreativt og deltagelse i give away

I de sidste par dage er det ikke blevet til så meget kreativt. Dette på trods af at vores store pige har sovet tidligere end hun har gjort længe (før sov hun først mellem 21-21.30 nu er det før kl. 20). Det er dejligt. Efter arbejdsstart har jeg dog været noget mere træt, så har også selv været nødt til at gå tidligt i seng, så kreativiteten har ikke været i top. Disse øreringe er det dog blevet til


Så må jeg også hellere nævne Xo ein dings/Lines fantatiske give away som jeg nu deltager og krydser fingre for jeg vinder.

Nu vil jeg igen snart finde sengen, har haft en lang dag på arbejde, hvor der endnu engang er sket omrokeringer. Jeg har været på arbejde under 2 uger og det er allerede 2. gang. Puha!

God aften til alle!


onsdag den 11. april 2012

Grønne fingre

Det har vi ikke rigtig hjemme hos os, men prøver lidt... Så måske det kommer :-)
I dag har jeg haft min ugentlige fridag, det var dejligt lige at hygge lidt med pigerne, for det var nu alligevel mærkeligt at være væk fra dem en hel dag i går, hvor jeg havde første arbejdsdag efter barsel - og puha jeg var træt da jeg kom hjem. Men dagen var ok og jeg fik startet stille og roligt op, og så kommer møderne nok i løbet af de næste par dage, når kunderne lige har fundet ud af jeg er tilbage.

I dag har vi så hygget, leget ude og så fået samlet vores minidrivhus, som vi har købt - bare for at prøve det og når vi nu kunne få et i Rema1000 til 119 kr., så kan det ikke gå helt galt. Derudover har vi i Ali købt et "minidrivhus" med tomater og agurker. Der var 6 potter i hver, jord til alle 6 og frø, for sølle 8 kr. pr "drivhus". Dem har vi sået og der er såmænd også allerede begyndt at komme, så er det spændende om de bliver til noget på sigt.



På billedet er det agurkplanterne der er kommet op, der er også så småt begyndt at komme de første tomatplanter - om det bliver til mere, ja det må vise sig :-)

Nu kalder sengen, har en lang arbejdsdag i morgen - som bankansat, ja så er det til 18.15!

mandag den 9. april 2012

I gang

Det er hvad jeg skal, og det på flere måder. Den største omvæltning bliver, at jeg i morgen skal starte på arbejde igen efter min 2. barsel. Jeg synes ikke jeg er helt klar endnu, men hvornår er man det?
Fordelen er dog at jeg starter op på deltid og har en ugentlig fridag - det er jeg super glad for.

Noget andet jeg skal i gang med er bloggen, nu skal den for alvor op at køre har jeg bestemt. Tror også jeg får brug for et frirum, mellem tøjvask, rengøring, oprydning og hvad der ellers er af huslige pligter. Tror det bliver godt, jeg følger jo med rundt omkring, så det er vist på tide jeg kommer lidt mere i gang.

Det sidste jeg skal have gang i, er egentlig noget jeg så småt er i gang med, men gerne skulle lave meget mere af. Sy bukser, nederdele osv. til mine piger. Jeg har masser af stof liggende købt til formålet, så det er vist bare at komme i gang. Tror bloggen og det kreative bliver mit pusterum fra alt det andet :-)

Til sidst er lige et par billeder af mine to piger, en lille glad en, der elsker at spise selv (moren og faren synes det griser ret meget, men pigen elsker det og så må man jo give efter). Den store har indviet trampolinen, der er blevet sat op efter at have ligget pakket sammen på loftet (hun tog også senere en tur lige inden sengetid for at sige godnat til den).




Dette var så første indlæg efter min plan om at gå i gang, så håber jeg, jeg kan fortsætte den "gode stil".